Restaurant MARV

Vi arbejder i døgndrift med nyt koncept

Ingen fynboer behøver at undvære god mad, selvom landets restauranter må holde lukket for at begrænse smittefaren fra coronavirus. I Odense har krisen fået restaurant Marvs ejer til at sætte gang i et mad ud af huset-koncept, som han allerede havde klar.

Restaurant Marv i Vestergade fejrede i oktober sidste år sin etårs-fødselsdag, og nu kæmper ejeren, Axel Jørgensen, for at holde liv i restauranten, så den også kan byde gæster velkommen, når det atter bliver lovligt. Men han kæmper ikke alene.

– Jeg ved godt, alle siger det samme, men jeg har seriøst verdens bedste personale. Den dag, regeringen kom med alle de her stramninger, stillede de alle op og sagde, at de ville være med – og det med løn, det kunne vi kigge på, når det kom tættere på.

Lukningen af restauranten fik Axel Jørgensen til at finde en plan frem, som han allerede havde lavet for, hvordan han kunne forestille sig at drive en mad ud af huset-restaurant. Så nu kan restaurantens kunder på hjemmesiden se en madplan for denne og næste uge, som hver dag byder på en hovedret til 55 kroner pr. person – eller fire for 200 kroner. Og hvis man ønsker det, bringer restauranten også maden ud.

– Læs hele artiklen fra Fyensstiftstiden her

Følg med

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores menu samt fordele direkte i din indboks